lørdag den 7. februar 2009



Så er jeg blevet et halvt år - og vil for en god ordens skyld lige samle op på hvem jeg er blevet soo far. Jeg er et mildt væsen, undtagen når jeg skal presses ned i en rosa flyverdragt, så folk på gaden siger "What a cute little girl!". Jeg er hurtig-genopladelig og behøver kun 3-4 x 25 min. søvn i løbet af en dag. Jeg går op i detaljer, så som hundehår i gulvtæppet, min mors skjorteknapper og løse travler i den gamle uld plaid. Derudover holder jeg meget af skygger og hænder og hænder der laver skygger og figurer, og så er jeg vanvittigt forundret og fascineret af damp fra elkogeren! Jeg er super stærk og robust og kan løfte tunge ting. Eksempelvis havde jeg min jævnaldrende veninde Marlene liggende oven på mig (hun er ca. 6 kg), og det generede mig ikke det mindste. Selv er jeg vist nok omkring de 8 kg nu. Jeg er godt i gang med at prøve at kravle. Det går desværre den forkerete vej - nemlig baglæns! Her på min halv-fødselsdag var vejret været godt (se selv vejret i skålen), og jeg fejrede det hele med en halv banan til morgenmad. Fra nu af kan jeg ifølge diverse pjecer fra kommunen og vores Health Visitor spise alt - så længe det bare er godt moset!

torsdag den 5. februar 2009



Der kom en kold vind fra Rusland ind over byen og pludselig havde vi det værste...eller skulle jeg sige, det bedste snevejr i 20 år her i London. Jeg sad klistret til køkkenvinduet fra vi stod op og stirrede ud på alt det der faldt ned fra himlen. Senere gik vi os en tur. Mor masede mig i barnevognen gennem snedyngerne ned til London Fields, så jeg kunne opleve Londonerne når der kommer sne til deres land. Uheldigvis sov jeg hele vejen...men så var det jo meget godt at min mor havde sit kamera med. Hun nåede lige at få snappet lidt inden det løb tør for batteri. Jeg vågnede op på vejen hjem og kluk lo over de snefnug, som dalene ned foran mig og smeltede på min næse.

I de sidste fire dage er jeg begyndt at se verden fra en etage højre end jeg plejer. Jeg har nemlig fundt ud af hvordan man kommer op på alle fire, men når jeg så står dér og har kikket mig lidt omkring ved jeg egentligt ikke hvad jeg skal og glider ned på maven igen. Efter jeg er startet på at komme op på alle fire er mine forældre begyndt at opfører sig usædvanligt og kravle begejstret rundt om mig. Besynderligt - hvad skal det nu til for!