Det er tre måneder eller mere siden min mor har skrevet på min blog. Undskyldningerne er mange...men ingen gode nok, så nu har hun besluttet at sætte sig til tasterne igen. Meget er sket; jeg har spist min første skemad. Det var noget frugtmos fra glas (se foto), siden er det blevet til advokado (um um) og brocoli (ad ad) og sammenmoset gulerod og sødkartofel (helt i orden)...men hjemmebrygget mælk er og bliver dog stadig at foretrække.
Min mor går i disse dage og pønser på at afsætte mig til anden side, hun har nemlig besluttet at putte mig i vuggestue et par dage om ugen. Den skæbnesvangre dato, hvor jeg skal indføres er nu sat til d.9 feb....I skal nok høre mere herom. Indtil da klamrer jeg mig til hende og råber på hende i tide og utide - hun skal vide, at hun ikke bare sådan kan slippe af med mig så let. Siden hun skrev sidst på bloggen, har jeg også lært at rulle fra ryg til mave og jeg laver noget for tiden der minder om armbøjninger for at komme videre op. Herudover er jeg blevet døbt at min farfar og fået mere hår på hovedet. Det er dog desværre ret usynligt pga. dets fine gyldne skær, men jeg skulle mene at det varmer lidt. Herudover har jeg oplevet noget historisk, nemlig en sort fyr blive præsident i USA. Det er sådan et hit herovre, at det på valgnatten gjaldede ud gennem vinduerne med glædes råb, da det endelige resultat forlagde. Og som I kan se, er begejstringen stor her i London; selv inderne er grebet af ligestillingens triumf og køber stolte billeder af Det hvide Hus!!! Som min mor er jeg også blevet født under en økonomisk krise...oftere og oftere går vores indkøbstur til Tesco istedet for Saintsbury. Selv om de økonomiske skyer trækker op over os, ikke mindst med en dyr vuggestueplads, er der lyspunkter såsom det historisk lave pund - hæ hæ!